Luisi & Mahlers 1.

kategori: koncerter
dato: 23. marts 2017
tid: 19:30

Information om arrangementet præsenteres i samarbejde med DR Koncerthuset
Sidst opdateret den 15. maj 2016 kl. 14:57
Om arrangementet

Luisi & Mahlers 1.

Dirigent: Fabio Luisi Solist: Deborah Voigt, sopran Nielsen: Helios-ouverture Wagner: Wesendonck-lieder Mahler: Symfoni nr. 1 ____________________________________________________ En storslået aften med senromantisk musik, hvor Wagner og Mahler møder Carl Nielsen. Mahlers 1. Symfoni er en heroisk rejse, der gennem stærke kampe ender i triumf. Wagner ser i de meget personlige Wesendonck-sange indad på kærlighedens væsen. Solisten er den amerikanske Wagner-diva Deborah Voigt. Fabio Luisi kommer til at dirigere meget musik af Carl Nielsen, når han tiltræder som ny chefdirigent for DR SymfoniOrkestret til næste år. Han er allerede godt i gang med at præsentere os for sit personlige bud på den danske nationalkomponists musik. Denne aften opfører Luisi for første gang i Koncerthuset Carl Nielsens ouverture Helios, der på magisk vis fremstiller solens livgivende kræfter. Wagner skrev de fleste af sine værker til operascenen. En af undtagelserne er hans sangcyklus Wesendonck-lieder, der har tekster af hans muse Mathilde Wesendonck. Det er fem intense sange om kærlighedens vanskelige væsen - som Wagner kendte alt for godt fra sit mildt sagt komplicerede privatliv. Solisten er en af USA's største sangere, Wagner-sopranen Deborah Voigt, kendt som stjernen på New Yorks Metropolitan Opera. I denne sæsons række af Mahler-symfonier gælder det denne gang Symfoni nr. 1. Den nok mest umiddelbare af symfonierne, der beskriver en rejse gennem kamp til sejr. Fortalt i Mahlers enestående stil, som er dramatisk og dybt personlig. Et godt eksempel er søgemarchen, der ironisk foregår til tonerne af "Mester Jakob" og forstyrres af musik, der lyder som om den kommer fra nærmeste Bierstube. Tusindvis af detaljer skal på plads samtidig med at dynamikken skal fylde hele koncertsalen, og netop de to greb mestrer Fabio Luisi som ingen anden.
links
kunstner

luisi


forslag

DR Koncerthuset

Ørestads Boulevard 13,
København S, Danmark

kategori koncerter
dato 23. marts 2017
event starter 19:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdataret omkring, bylivet, kulturarrangementer og hvad der ellers rører sig i Danmark.



Information på hvadsker.dk er vejledende og kan indeholde fejl.
Vi forsøger at holde eventinformationen opdateret med de seneste oplysninger.
Hvis du spotter fejl eller mangler, er du meget velkommen til at foreslå rettelser.


kontakt@hvadsker.dk
© 2013 hvadsker.dk | privatlivspolitik