Spamalot

kategori: koncerter
dato: 13. maj 2017
tid: 16:00
Om arrangementet

Spamalot

Verdens måske sjoveste hit-musical - i stjernebeklædte Monty Python-klæder! I samarbejde med Thomas Langkjær Entertainment og Tivoli, er Vejle Musikteater stolte over at kunne præsentere den danske opsætning af musicalen Spamalot, med en imponerende stjernebesætning. På scenen er nemlig ingen ringere end Martin Brygmann, Stig Rossen, Linda P, Lars Hjortshøj, Thomas Warberg, Pelle Emil Hebsgaard og Lise Baastrup m.fl. Forestillingens instruktør er Anders Albien, mens Hella Joof supplerer som dialoginstruktør. Det bliver intet mindre end vanvittigt, når stjernebesætningen dykker ned i Monty Python’s gakkede ridderunivers i hit-musicalen Spamalot. Sammen kaster de sig ud i en komisk tour-de-force, som tager myten om Kong Arthur og Ridderne af Det Runde Bord under kærlig behandling akkompagneret af ægte Monty Python-hits. Forestillingen er skabt af selveste Monty Python’s egen Eric Idle. Crazy-komik, eventyr og romantik Spamalot – the musical tager udgangspunkt i myten om Kong Arthur og Ridderne af Det Runde Bord. Arthur (Stig Rossen) og hans mere eller mindre modige riddere Sir Lancelot (Martin Brygmann), Sir Robin (Lars Hjortshøj), Sir Bedevere (Linda P.) og Sir Galahad (Kenneth M. Christensen) kaster sig ud i jagten på den hellige gral. Med sig har de deres imaginære heste og væbneren Patsy (Thomas Warberg), der med to kokosnødder sørger for den helt rigtige lyd af hestehove. På den farefulde færd møder ridderne dødbringende dræberkaniner, riddere der siger NI, den supersexede søjomfru ”Lady of the Lake” (Lise Baastrup), en hær af irriterende franskmænd og mange andre vanvittige Monty Python-figurer. Vejen mod målet er hård, men uanset hvor meget modgang ridderne møder, er det aldrig så slemt, at det ikke kan klares med det legendariske Monty Python hit: “Always Look on the Bright Side of Life”. Broadway-hit Spamalot – the musical fik premiere på Broadway i 2005 og blev straks en kæmpe succes. Den originale Broadway produktion vandt to Drama Desk Awards, en Grammy Award for ”Bedste musical show album” og tre Tony Awards blandt andet for ”Bedste musical”. Forestillingen har i alt været nominereret til 14 Tony Awards.
links

forslag

Vejle Musikteater

Vedelsgade 25,
Vejle, Danmark

Om Vejle Musikteater

Vejle Musikteater er bygget i 1992 og indviet i januar 1993

kategori koncerter
dato 13. maj 2017
event starter 16:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!

Hold dig opdataret omkring, bylivet, kulturarrangementer og hvad der ellers rører sig i Danmark.



Information på hvadsker.dk er vejledende og kan indeholde fejl.
Vi forsøger at holde eventinformationen opdateret med de seneste oplysninger.
Hvis du spotter fejl eller mangler, er du meget velkommen til at foreslå rettelser.


kontakt@hvadsker.dk
© 2013 hvadsker.dk | privatlivspolitik